Kørekort til almindelig bil, kategori B
Hvornår må du starte på at tage kørekort?
- Du må starte dit undervisningsforløb 3 måneder før du fylder 18 år.
- Teoriprøven må tidligst aflægges 1 måned før du fylder 18 år.
- Praktisk prøve må tidligst aflægges på din 18 års fødselsdag.
Forsøgsordning, kørekort til 17 årige. - Hvornår må du starte?
- Du må starte dit undervisningsforløb 3 måneder før du fylder 17 år.
- Teoriprøven må tidligst aflægges 1 måned før du fylder 17 år.
- Praktisk prøve må tidligst aflægges på din 17 års fødselsdag.
- Efter bestået praktisk prøve må du kun køre bil med ledsager ind til du fylder 18 år. Herefter gælder dit kørekort som for alle andre. Der gælder særlige regler for ledsageren, se evt mere hos Rådet for Sikker Trafik.
Alle der påbegynder køreuddannelsen inden de er fyldt 18 år.
- Dine forældre (indehavere af forældremyndigheden) skal begge give tilladelse/samtykke til at du starter på uddannelsen, også selvom du først kommer til praktisk prøve efter du er fyldt 18 år. Det gør de med deres underskrifter på en 'Samtykkeerklæring ved kørekortansøgere under 18 år (P23T)'. Den kan du udfylde og printe her.
Med kørekort til almindelig bil / personbil (kategori B) har du ret til at føre:
- Personbil og varebil med en totalvægt på højest 3.500 kg og
med plads til max 9 personer (8+fører). - Traktor, motorredskab og lille knallert (knallert30) (for 17 årige uden ledsager).
- Registreringspligtig knallert (knallert 45) (dog først fra du fylder 18 år).
Kørekort til bil med automatgear
Kan man det?
Ja. Siden januar 2017 har det været muligt at tage kørekort i bil med automatgear. Det betyder, at når man har bestået køreprøven, så får man en 'kode 78' i kørekortet og må herefter kun køre biler med automatgear.
Hvis man senere ønsker at måtte køre med manuelt gear, så skal man bestå en ny praktisk prøve i en bil med manuelt gear (men ikke nogen ny teoriprøve).
Hvad er fordelen?
Når du skal lære at køre i bil med manuelt gear, bruger du rigtig meget opmærksomhed på at betjene gear, finde koblingspunkt og koordinere med speeder inden det kommer ind 'på rygraden'. Din fokus fjernes fra at lære og forstå trafikken omkring dig, og hvad du skal orientere dig efter.
I en bil med automatgear skal man ikke frygte at gå i stå midt i et kryds eller lignende, - de accelererer jævnt og friskt så du ikke føler du er til gene for den øvrige trafik. I stedet kan du koncentrere dig om din kørsel, placering, valg af vognbane, færdselstavler, vigepligter, regler, cyklister, fodgængere og øvrige trafikkanter med mere.
Hvad er reglerne / betingelser / hvornår må jeg starte?
Alle regler og betingelser er som for almindelig bil med manuelt gear beskrevet øverst på denne side.
Vælger du at starte på automatgears-kørekort, så kan du vælge om du vil have de første timer på manøvrebane med manuelt gear og herefter fortsætte øvelseskørsel på vej i automatgear. Hvis du er startet på kørekort til bil med manuelt gear, kan du sagtens senere i forløbet skifte til automatgear, men du kan så ikke gå tilbage og tage praktisk prøve i bil med manuelt gear.
Hvad koster det?
Mange nye biler findes kun med automatgear. Alle el- og hybrid-biler er med automatgear. Hvis du kun har adgang til at køre i bil med automatgear efter du har fået kørekort, kan det være en god idé at vælge at tage et 'automatgears-kørekort'. Du vil for de flestes vedkommende have brug for færre ekstra køretimer og dermed komme hurtigere og billigere igennem forløbet.
Hvis du senere ønsker at lære at køre med manuelt gear, vil du have opnået rutine i at færdes i trafikken med automatgear og du vil have meget nemmere ved at koncentrere dig om den manuelle betjening af gearene. Det vil derfor typisk ikke kræve mere end et par køretimer med en kørelærer for at du er klar til en praktisk prøve i en bil med manuelt gear.
Jeg tilbyder kørekort til automatgear i min TESLA Model 3 til samme priser for lovpakke og ekstra-pakke som til bil med manuelt gear.
Hold start (bil, kat. B):
Næste hold start er planlagt til:
- Holdstart i 2025:
- Mandag 6/1 (optaget)
- Onsdag 17/3 kl 17:00
Priser:
Lovpakke til almindelig bil (kat. B)
- Teori, 29 lektioner (klasseundervisning med kørelærer, små hold)
- Manøvrebane, 4 lektioner
- 16 kørelektioner på vej á kr 550,-
- Køreteknisk kursus, 4 lektioner på glatbane/køreteknisk anlæg
- Inkl. adgang (værdi kr 399,-) til online teorilektioner og teoriprøver, så du er godt rustet til at bestå teoriprøven første gang!
Samlet pakke-pris kr. 15.200,-
Ekstrapakke til almindelig bil (kat. B)
- færdselsrelateret førstehjælpskursus, kr 980,-
- prøvegebyr til myndigheder, kr 1.170,- (hvis teori- eller praktisk prøve ikke bestås skal der betales nyt prøvegebyr)
- kørsel/leje af bil til praktisk prøve, kr 1.600,-
Samlet pakke-pris kr. 3.300,-
(Skal tilkøbes ved tilmelding af lovpakke)
Det obligatoriske mindste antal kørelektioner på vej er 16. Det er dine egne individuelle forhold og færdigheder der bestemmer hvor mange lektioner du har brug for. De allerfleste kører som minimum 3-4 gange ekstra (90 min) og det er ikke usædvanligt at køre det dobbelte, eller mere. Den praktiske prøve foregår i Københavns travle trafik, og her er mange forskellige typer kryds at lære. Under alle omstændigheder kan det være rart med en ekstra køretime til at pudse parallel-parkeringen af og checke op på nogle af de 'trickssteder' du kan møde til den praktiske prøve.
Ven/veninderabat
Tilmelder og starter du og en veninde eller ven jer på samme hold får I en gratis køretime hver (45 min, værdi kr 550,-).
Starter en af dine venner eller veninder på kørekort hos os på din anbefaling, mens du selv er i gang hos os, får du en kørelektion til 1 kr.
Depositum og betalingsbetingelser
Jeg starter kun relativt få elever på hvert hold. For at undgå at en plads står ledig, hvis en elev ikke møder op, skal der indbetales et depositum på kr 3.500,- ved tilmelding og senest 21 dage før holdstart. Ved afbestilling herefter tilbagebetales depositum ikke. Den valgte pakkes pris opkræves til betaling senest 14 dage efter holdstart. Depositum modregnes her i.
Øvrige udgifter til ekstra kørelektioner og kørsel/billeje i forbindelse med den praktiske prøve, betales løbende (kontant, bankoverførsel eller mobilepay), og senest 2 hverdage inden afholdelse af den praktiske prøve.
Priseksempler
Udover lovpakke-prisen (inkl. online teoribog/prøver) og eventuelle yderligere kørelektioner, kommer der udgifter til læge-attest, foto til kørekort, prøvegebyr til Færdselsstyrelsen, kørsel/bil ifbm. køreprøve, samt færdselsrelateret førstehjælpskursus.
Skemaet viser gode bud på hvad dit kørekort samlet kan komme til at koste:
Mindste pris | + 4 dobbelte kørelektioner | + 7 dobbelte kørelektioner | |
---|---|---|---|
Lovpakke (inkl. online teoribog/prøver) |
15.200,- | 15.200,- | 15.200,- |
Ekstrapakke, inkl: *Førstehjælpskursus 980,- *Prøvegebyr til Færdselsstyrelsen 1.170,- Kørsel/bil til prøve 1.600,- |
3.300,- |
3.300,- |
3.300,- |
Bestillings-/administrationsgebyr | 0,- | 0,- | 0,- |
Online teoribog / teoriprøver | Inkluderet | Inkluderet | Inkluderet |
*Lægeattest | ca. 500,- | ca. 500,- | ca. 500,- |
*Foto til kørekort | ca. 100,- | ca. 100,- | ca. 100,- |
Ekstra kørelektioner på vej | − | 8 ⋅ 550,- | 14 ⋅ 550,- |
Samlet cirka pris | 19.100,- | 23.500,- | 26.800,- |
Priseksemplerne forudsætter at både teori- og praktisk prøve bestås første gang! * Udgift køreskolen uvedkommende (førstehjælpskursus kan evt. bookes andet sted hvis ikke ekstrapakken tilkøbes). |
For flere priser se [Priser - oversigt]
ANBEFALINGER
TILMELDING
Formular p.t. ude af drift. Send:- navn,
- adresse og
- telefonnummer
samt info om hvad du ønsker at tilmelde dig,
på mail til
jan@japi-trafikskole.dk